DAD-AWA ska der til for at hunden…
Med risiko for at komme ud i en storm, kommer der her lidt rådgivning til dig som har hund/hunde.
Meninger inden for området er en religion, så denne rådgivning kan du måske bruge eller det står dig frit for ikke at følge den, men det er råd som vi har haft gode erfaringer med.
1: En hund lytter bedst med sin mave.
2: En hund lytter og lære bedst på positive signaler.
3: En hund har brug for at være tryg i sin flok.
DAD-AWA skal jeg gøre for at få min hund renlig?
Lær din hund at kende, de vil ofte have kendetegn og adfær som viser at nu er det ved at være tid. (Snuser eller går rundt på en særlig måde, søger mod særlige områder (F.eks. foran dør eller der hvor der tidligere har været lavet ulykker.) Du vil måske endda se at den gør det, hvor du ikke lige kan se det, så hvis den går væk og forsøger at komme væk fra dit syn, så er det man skal være opmærksom.
Har du først fået hunden ud på de rigtige tidspunkter, så er det MASSER af ros når den besørger. Skæld aldrig hunden ud hvis den gør det indenfor.. Det er din skyld fordi du ikke har luftet hunden når den skal.
Se punkt 1 og 2. Bonus og hundekiks (Gerne små) når den gør det der hvor du gerne vil have den skal besørge. Masser af kærlighed og ros når den gør noget rigtigt.
Har du fået en hvalp som ikke har fået renlighedstræning og måske har fået en masse pap og aviser, så vil den typisk også finde noget der ligner, når du har fået hvalpen. Det kan være tæpper, måtter, avis. Tag avis, pap med ud så den kan gøre det udenfor på området, tilføj ros og hundekiks.. Når det er blevet en vane, kan pap og papir roligt fjernes og fortsæt med ros og bonus.
DAD-AWA er der galt når min hund gør (VUF)?
Punkt 3, en hund der gør – fortæller sin flok at der er noget man skal være opmærksom på eller som advarsel til dem der er på vej.
Vi har set mange dårlige eksempler og aldrig haft gode resultater med at råbe af hunden, f.eks. tig stille eller fy eller at råbe af hunden hvis den gør , siger vov eller lyd på anden måde. Teorien er at hunden vil opfatte din råben som (VOV) og forstærke effekten af hundens gøen (VUF), så nu er vi to der sender signaler højt.
Giver hunden lyd, så find en vane hvor den roligt flyttes fra situationen. Tag hunden ind og læg den i sin kurv hver gang den giver lyd. Giv hunden en lille timeout på 30 sekunder inde hvis den giver lyd.. Det er hårdt arbejde det første stykke tid, men som resultat har vi altid set at hvis den kommer til at gø, så går hunden selv ind i sin seng, på sit tæppe eller hvor du nu har lært den at tage time-out hvis den gør.
Husk også at det er hundens sprog og ene sans, så den skal alstå også have lov til at sige noget engang i mellem.
DAD-AWA skal jeg gøre, min hund bidder ting i stykker?
Nu bliver det farligt, for her er der mange meninger om at det vi siger ikke er korrekt eller godt, men det virker og vi har verdens bedste og rolige hunde, som er psykisk stabile og noget af det bedste vores dyrelæger har set, såhh…
En hvalp eller hund vil ofte flå bamser og andet i stykker. Der er nogle der siger at det er hundens natur da den finder ud af hvordan den skal flå et bytte. Det er os som opdrætter eller har hund, som har fjernet en del af dens natur (Jagt). Derfor må du sikre dig at den har noget at gnave i og alternativer som den gerne må flå i stykker.
En nervøs hund kan også finde på at tygge for at finde tryghed. Vi var meget imod et hundebur men fik på et tidspunkt en meget nervøs og dårligt opdrættet hvalp, så vi måtte tænke alternativt.
Først med øvelse et godt stort bur, med plads til mad og vand, samt noget at “tygge” på.
Hunden i buret uden at lukke det, masser af bonus og tilsidst lagde den sig selv ind i buret, når den skulle slappe af og eller sove. Senere startede så den store “alene” hjemme træning,, I buret, luk lågen, bonus og ros, ud af hjemmet i 1 minut og tilbage igen, med rolig stemmme.. Ros til hunden, og lidt hundekiks., ; Gentag med tilføj 1 minut , 2 minutter, 3, minutter , 5 minutter.. etc.. Næste gang forsøg samme men med åben låge.. 1 min., .. 2 min etc.. Virker det ikke helt så forsøg at læg et lagen eller tæppe over, så den har en “hule”, her føler nogle racer sig trygge. Vi har set dette virke med 5 forskellige hunde, hvor de efterfølgende blot har buret stående altid åben.
Ja, nogle vil sige det er synd for hunden. (Hvor lever eller overnatter en hund i naturen?) – Uanset hvad vi gør vil det ikke være det bedste, for det er os der har taget hunden ind i vores hjem og det mest korrekte vil jo være slet ikke at have hund og at de fik lov til at være “vilde” ude i naturen.